Spiseforstyrelser skal tages alvorligt

Når folk hører ordet spiseforstyrelser, tænker de fleste på anoreksi og bulimi. Disse to er de mest kendte, men en spiseforstyrelse er en langt mere nuanceret diagnose. Der er mange forskelligge typer af spiseforstyrelser, eksempelvis kan nævnes ortereksi,  overspisning, tvangsspisning, samt anoreksi og bulimi. Spiseforstyrelser handler ikke om mad, men om følelser. Der ligger således oftest mange undertrykkede følelser bag en spiseforstyrelse, og det kan derfor være svært at være objektiv om sin egen lidelse. Derfor er det vigtig, at de pårørende kan spotte tegnene og dermed være med til at gribe ind.  

De forskellige former for spiseforstyrelser:

Som nævnt er en spiseforstyrelse ikke lig med et enkelt fænomen, hvorfor det er godt at have en bred forståelse for de forskellige typer:

  • ORTEREKSI
    Denne spiseforstyrelse forveksles af mange med anoreksi, men der er en del forskelle. Denne spiseforstyrelse handler om en besættelse af at spise sund mad og helsekost. De begrænser indtaget af mad ekstremt, grundet denne helsekost-besættelse. Dette kan ofte føre til et ekstremt vægttab, hvorfor de forveksles med anoreksi, dog er de ikke det samme.
  • OVERSPISNING
    Overspisning eller tvangsspisning er, hvor en person tvinger sig selv til at spise, selvom de er nået langt over mæthedspunktet. Disse mennesker er kommet ind i en rutine, hvor mad er blevet en uundgåelig del af deres hverdag. Resultatet for disse mennesker er, modsat de andre spiseforstyrelse,  overvægt.
  • ANOREKSI
    Anoreksi er en sygdom, hvor man fokuserer ekstremt meget på sin krop og på at tabe sig. Personer med anoreksi er yderst undervægtige, og dette er på trods af, at man i forvejen er undervægtig. Personer med anoreksi vejer typisk mindst 15 % mindre end hvad deres normalvægt er, i deres øjne er de dog stadig tykke. Personer med anoreksi spiser ikke, men ofte er de gode til at lade som om, hvorfor man skal være meget opmærksom.
  • BULIMI
    Bulimi er en spiseforstyrelse, hvor personen spiser store mængder mad, for derefter at kaste maden op igen. Dette gøres for, at maden ikke optages i kroppen, og man derved ikke tager på i vægt. Nogle bulimiramte tager afføringsmidler i stedet for at kaste op, formålet er dog det samme: at forhindre kroppen i at optage maden, og dermed forhindre en forøgelse i vægt.

Spiseforstyrelser er en alvorlig sygdom, som når den først rammer en person, kan være yderst svær at komme ud af igen. Nu hurtigere der bliver grebet ind, nu mindre skade vil der være sket på kroppen. Det vil yderligere også være nemmere at kurere en person tidligt i forløbet. Derfor er det en god idé at være opmærksom som pårørende, hvis man har bange anelser.

Du er muligvis også interesseret i disse indlæg...