Behandling af sportsskader

Kommer du til skade i forbindelse med din sportsgren, vil en hurtig og korrekt behandling af skaden kunne medvirke til, at du hurtigst muligt kan vende tilbage til banen og dyrke den sport du elsker.

Sportsskader kan ramme alle

Det er ikke kun eliteidrætsudøvere der bliver ramt af sportsskader, men i høj grad ganske alimindelige sportsfolk som dyrker deres sportsgren på et “normalt” niveau. Man kan aldrig vide sig sikker på hvornår uheldet rammer, og hvis det gør, handler det om at få udført den mest effektive behandling af læger der har speciale indenfor området.

Akut- eller overbelastningsskade?

Sportsskader kan deles op i to kategorier: Akut skade og overbelastningsskade.

En akut skade er som navnet indikerer en sportsskade som opstår pludseligt. Det vil typisk være skader hvor du træder forkert, falder, støder ind i andre eller får et vrid. Skadens omfang kan varierer meget, og både en let forstuvning samt en svær ledbåndsskade er katagoriseret som en akut skade. Ved akutte sportsskader er det essentielt hurtigt, at få klarlagt i hvor høj grad der er sket skader på ledbånd, korsbånd, ledkapsel, menisk eller brusk, så man kan få afgjort hvilken behandling der vil være den rigtige, samt mest effektive for din sportsskade.

Overbelastningsskader er ofte skader som opstår uden egentlig, at være provokeret af ydre omstændigheder. Det er typisk en skade, hvor personen igennem et længere stykke tid, har overbelastet kroppen ved simpelthen, at træne for meget eller udfører træningen forkert. Det er nødvendigt ved en overbelastningsskade, at man indstiller sin træning totalt, så man giver kroppen ro og kan hele hurtigt igen. Alt for mange vælger at fortsætte sin træning, hvilket blot vil være medvirkende til at forværrer skaden. Typiske sportsskader som kan kategoriseres som en overbelastningsskade er:

  • Springerknæ
  • Løberknæ
  • Skinnebenssmerter
  • Kasteskulder
  • Tennisalbue

Er der behov for behandling?

Om du har brug for behandling i forbindelse med en sportsskade, afhænger af skadens omfang. Der findes i dag behandlingssteder med speciale i sportsskader, hvor du kan være sikker på at din skade bliver behandlet med respekt af professionelle fagfolk. Ingen mennesker er ens og derfor skal en sportsskade også behandles med forståelse for patientens individualitet. Udsættes du for en sportsskade bør du i første omgang tage på skadestuen med det samme og senest indenfor 24 timer. Hvis dette ikke bliver gjort bør du henvende dig til din praktiserende læge, som i kraft af skadens omfang evt. vil henvise dig til en klinik med speciale i behandling af sportsskader.

 

 

 

 

 

Du er muligvis også interesseret i disse indlæg...